Det skulle heller ikke være en erhvervsuddannelse, for jeg vidste, at jeg ikke ville ikke være håndværker, og jeg troede, at en erhvervsuddannelse var lig med et håndværksfag. Kort sagt anede jeg ikke, hvad der skulle ske.

Da jeg gik i 9. klasse vidste jeg stadig ikke, hvilken uddannelse jeg ville søge ind på. Jeg vidste, at det ikke skulle være gymnasiet og eller heller ikke HHX, for der ville være for mange fag, der ikke interesserede mig. Det skulle heller ikke være en erhvervsuddannelse, for jeg vidste, at jeg ikke ville ikke være håndværker, og jeg troede, at en erhvervsuddannelse var lig med et håndværksfag. Kort sagt anede jeg ikke, hvad der skulle ske.

Jeg opsøgte en UU-vejleder i sommerferien efter 9. klasse. Jeg sagde, at jeg var ret lost, og at jeg kun vidste, hvad jeg ikke ville. Vejlederen lyttede og foreslog så EUX Handel. Det sagde mig ikke noget, men jeg fangede, at det var noget med handel og forstod det sådan, at det var en slags mellemting mellem EUD og gymnasiet. Det lød okay, synes jeg, så jeg søgte ind, og efter sommerferien startede jeg på Køge Handelsskole.

Virkeligheden ind i undervisningen

I folkeskolen havde jeg meget fravær og ikke særlig gode karakterer. Nu har jeg nærmest ikke fravær og et snit på over 9. Jeg tror ikke, det er fordi, jeg pludselig er blevet meget klogere. Det, der gør forskellen, er derimod, at jeg kan se relevansen af det, jeg laver.

I folkeskolen var jeg tvangsindlagt til fag, der ikke interesserer dig. Jeg kan bare huske det med at kigge på skemaet og tænke, hvad skal jeg bruge det til. Fysik og kemi fx, jeg anede ikke, hvorfor jeg skulle have det.

Nu har jeg fag inden for et område, som jeg selv har valgt, og det gør en kæmpe forskel. Samtidig er lærerne virkelig gode til at tage virkeligheden ind i undervisningen.  Al teori bliver perspektiveret til en rigtig virksomhed, og det er motiverende.

I folkeskolen havde jeg meget fravær og ikke særlig gode karakterer. Nu har jeg nærmest ikke fravær og et snit på over 9. Jeg tror ikke, det er fordi, jeg pludselig er blevet meget klogere. Det, der gør forskellen, er derimod, at jeg kan se relevansen af det, jeg laver.

Efter sommerferien starter jeg hos Køge Kommune som kontorelev. Når jeg er færdig med min uddannelse om to år. har jeg en handelsprofil fra de to år på skole og en kontorprofil fra de to år i praktik. Det åbner mange jobmuligheder, og det er jeg glad for. For jeg har det sådan, at det er de færreste, der arbejder med det samme hele livet, og så er det er fedt, at jeg kan skifte job og branche uden at skulle tage en ny uddannelse.

Man behøver ikke vide, hvad man vil resten af livet

Jeg er rollemodel, fordi jeg gerne vil være med til at fortælle, hvad jeg gerne selv ville have vist, da jeg gik i 8. klasse, nemlig at erhvervsuddannelser er meget mere end håndværksuddannelser. Det er fedt, når jeg ved at fortælle om min uddannelse, kan få nogen, der aldrig har overvejet en erhvervsuddannelse til at se, at det måske godt kunne være en vej for dem.

Mit vigtigste budskab til de unge, der skal til at vælge ungdomsuddannelse, er, at én uddannelse kan tage dig mange forskellige steder hen. Og derfor skal man ikke taget valget alt for seriøst.

Jeg håber også, at min historie kan bidrage til, at de unge, jeg møder, bliver lidt mindre bange for at vælge uddannelse. Mange er megastressede, og det var jeg også selv. Men det er jo helt normalt ikke at vide, hvad man vil bruge resten af sit liv på. Det er der ingen, der ved. Heller ikke dem, der har taget tre år på gymnasiet. Mit vigtigste budskab til de unge, der skal til at vælge ungdomsuddannelse, er derfor, at én uddannelse kan tage dig mange forskellige steder hen. Og derfor skal man ikke taget valget alt for seriøst.