Vi er kommet permanent på finansloven. Læs mere her

Book rollemodeller.

Lad dine elever i 7. – 10. klasse blive klogere på erhvervsuddannelser og deres fremtid gennem ung-til-ung formidling. Book et gratis oplæg i dag.

Hvordan fungerer det?

Gennem ung-til-ung-formidling får udskolingselever inspiration til deres uddannelsesvalg. Rollemodellernes fortællinger er med til at vise eleverne, at EUD og EUX er seriøse og attraktive uddannelser, som bør opfattes på lige fod med for eksempel STX og HHX. Alle rollemodeller har fået professionel træning i at holde oplæg og gå i dialog med eleverne.

Hvad får eleverne ud af det?

Større viden om EUD & EUX.
De bliver udfordret i deres uddannelsesvalg
De får inspiration til at vælge den rette uddannelse for dem
De får førstehåndsberetninger om hverdagen som lærling/elev
De hører fra unge ligesindede, at det er okay at være i tvivl og måske vælge om

Hvordan foregår et skolebesøg?

Det er altid to rollemodeller fra forskellige fag, der holder oplæg sammen. Til oplægget bruges en PowerPoint-præsentation, som vi har lavet på forhånd.

Som rollemodel behøver du ikke have en masse viden om erhvervsuddannelser. Du skal bare tage udgangspunkt i dig selv, dit fag og dine egne erfaringer.

90 minutters oplæg - begrænsning på 30 elever

Introduktion til EUD og EUX
Rollemodellernes personlige fortællinger
5 min. pause
EUD-spil
Dialog om uddannelsesvalget
Q&A

60 minutters oplæg - begrænsning på 70 elever

Introduktion til EUD og EUX
Rollemodellernes personlige fortællinger
Q&A

45 minutters oplæg - ingen begrænsning

Introduktion til EUD og EUX

Rollemodellernes personlige fortællinger
Spørgsmål

Hør mere om hvad rollemodeller, lærere og elever siger om Vejen til en erhversuddannelse.

Hør mere om hvad andre lærere siger om Vejen til
en erhversuddannelse.

Lærer fra Region Nordjylland

”Det bedste er altid rollemodellernes egne historier. Når de fortæller, er der helt stille i klasserne, og eleverne bliver opslugt af rollemodellernes historie. Det er virkelig noget, eleverne kan spejle sig i.”

Lærer fra Region Syddanmark

”De var godt forberedte. Jeg synes, de havde en rigtig god måde at fange eleverne på. De var lyttende til, hvad børnene sagde og var gode til at formidle deres eget.”

Lærer fra Region Nordjylland

“Jeg bliver klædt bedre på til at kunne vejlede […] Det er nemmere at kunne tale med eleverne om [EUD] på baggrund af erfaringer. De fleste af os lærere har allesammen taget gymnasiet, så det er godt, at der også bliver rykket lidt i os.”

Lærer fra Region Syddanmark

“Alle mine elever havde en forestilling om, hvad de skulle
efter endt folkeskole – det blev der rokket ved”.

Book en rollemodel i dag. Helt gratis.

Du kan booke rollemodeller ved at benytte knappen øverst på siden. 
Du kan også booke rollemodeller ved at kontakte os her:

Ung-til-ung vejledning | Uddannelsesinspiration | Dialog med de unge | EUD & EUX

Forberedelsesmateriale

Det kan være en god idé at forberede eleverne på rollemodellernes besøg, hvis de ikke kender så meget til erhvervsuddannelserne.

Vi har udarbejdet forberedelsesmateriale, der introducerer eleverne til erhvervsuddannelserne, som du kan lade dig inspirere af.

Materialet er tiltænkt elever med begrænset kendskab til EUD og EUX.

Materialet kan også bruges til elever, som har haft besøg af rollemodeller og gerne vil undersøge erhvervsuddannelserne nærmere efter besøget.

Forældrearrangementer

Med personlige fortællinger om deres uddannelsesvalg og fremtidsmuligheder informerer rollemodellerne forældre om deres barns fremtidsmuligheder.

Mange forældre kender ikke til de mange muligheder en erhvervsuddannelse åbner op for og tror, at en gymnasial uddannelse altid er at foretrække.

Rollemodellernes budskab til forældrene er, at EUD og EUX er seriøse og attraktive uddannelser, som kan bane vejen for gode jobs, videre-/efteruddannelse og stabilitet.

Skriv til booking@eeo.dk, hvis du er interesseret i at booke rollemodeller til et forældrearrangement.

Uddannelsesmesser

Vores rollemodeller deltager gerne som oplægsholdere til uddannelsesmesser og andre større events. Vi har rollemodeller, som er trænede til at holde oplæg på store scener, og som kan fortælle om deres vej til en erhvervsuddannelse og deres fag på helt ned til 7 minutter.

Skriv til booking@eeo.dk for nærmere aftale.

Hent folderen

Hent vores folder og hjælp os med at sprede budskabet i dit netværk. Vi har også mulighed for at sende foldere på tryk. Kontakt booking@eeo.dk.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid i forvejen bør jeg booke besøget?

Skal du booke til en enkelt eller to skoler, anbefaler vi at du booker senest 2 måneder før den ønskede dato, men vi forsøger også at imødekomme din booking, selvom du booker med kort varsel. Hvis du ikke er fleksibel med datoerne og skal booke til mange skoler, er det en god idé senest at booke, så snart et nyt skoleår er begyndt.

Hvor lang tid varer et besøg af rollemodellerne?

Et optimalt besøg af rollemodellerne varer 90 minutter. Alternativt kan du vælge, at det kun skal vare 45 minutter. Booker du et besøg med mere end 70 elever, varer det kun 45 minutter. Hvis du vil booke besøg af en anden varighed, skal du skrive det i bookingformularen eller ringe til os for nærmere aftale.

Er rollemodellerne stadig under uddannelse?

Langt de fleste af vores rollemodeller er stadig elever eller lærlinge. De, der er færdigudlærte, er højest 28 år, og er typisk rollemodeller, fordi de har været med længe og derfor er blevet rigtig dygtige rollemodeller, som eleverne har stor glæde af.

Skal jeg forberede eleverne?

Forberedelse er ikke et krav, men kan være en god idé, hvis eleverne har et meget begrænset kendskab til erhvervsuddannelserne. Vi har udarbejdet dette forberedelsesmateriale, som du frit kan lade dig inspirere af. Det bør tilpasses med udgangspunkt i den enkelte klasses viden og eventuelle tidligere vejledningsforløb.

Hvordan foregår bookingen?

Når din booking er godkendt, modtager du en bookingbekræftelse med praktiske informationer om besøget. Læs den grundigt. Hvis ikke vi kan imødekomme den ønskede dato, kontakter vi dig. Der går højest 3 hverdage, før du modtager svar på din booking. Du modtager desuden en påmindelse på e-mail 10-14 dage før besøget, hvor det fremgår, hvilke to rollemodeller der kommer og holder oplæg.

Kan jeg selv vælge rollemodellerne til de besøg, jeg booker?

Det er ikke muligt at booke bestemte rollemodeller, men ønsker er altid velkomne. Skriv som kommentar i bookingformularen, hvilke fag eller områder eleverne er mest interesserede i at høre om. Vi vil altid forsøge at imødekomme dine ønsker.