Drømme og stædighed

Mine forældre rådede mig til at tage på det lokale almene gymnasium. For de mente, at det var “noget man altid kunne falde tilbage på”, hvis nu jeg alligevel ikke skulle være dyrepasser.

Jeg skulle bare arbejde med dyr. Dét var jeg ikke i tvivl om. Allerede som 14-årig tog jeg kontakt til en lokal dyreklinik og kom i praktik to dage i efterårsferien. Det var dog drømmen om at være dyrepasser, der tiltrak mig mest.

Men så nærmede jeg mig folkeskolens afgangseksamen, og snakken om uddannelsesvalg fyldte mere og mere. Mine forældre rådede mig til at tage på det lokale almene gymnasium. For de mente, at det var “noget man altid kunne falde tilbage på”, hvis nu jeg alligevel ikke skulle være dyrepasser – at min fremtid ville være mere sikker, hvis jeg tog en studentereksamen. Så det endte jeg med at gøre.

Men det var slet ikke mig. Fagligt klarede jeg mig godt, men socialt var det en kamp. Jeg følte mig meget anderledes end de andre. Samtidig blev det hurtigt klart for mig, at dét, som STX gav mig adgang til, ikke var relevant for mig. Jeg havde ikke lyst til at tage en universitetsuddannelse for så at blive arbejdsløs bagefter. Jeg ville i arbejde. Det var alene min egen stædighed, der gjorde, at jeg fuldførte gymnasieuddannelsen.

Jeg har generelt svært ved at slippe noget, når først jeg er gået i gang.

”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”

Jeg begyndte at genoverveje min uddannelse, hvilket slet ikke var nemt. For hvis jeg ikke skulle være dyrepasser – hvad skulle jeg så?

Det hele blev lidt lettere for mig, da jeg startede på en erhvervsuddannelse. For nu var vi flere med de samme interesser – det samme ønske om at arbejde som faglært. Det var også her, at jeg mødte min kæreste, der i dag er min mand.

Efter mit grundforløb på dyrepasseruddannelsen, tog min fremtid dog en drejning. Min kæreste stod pludseligt overfor et uddannelsesskifte, der betød, at vores økonomiske situation blev udfordret. Jeg var nødt til at få en mere solid indkomst. Så jeg begyndte at genoverveje min uddannelse, hvilket slet ikke var nemt. For hvis jeg ikke skulle være dyrepasser – hvad skulle jeg så?

Det endte med, at en kollega hjalp mig på rette vej. Han foreslog, at jeg uddannede mig som procesoperatør – noget jeg aldrig havde hørt om før. Han fortalte, at det er en uddannelse, der åbner op for rigtig mange jobmuligheder med en god, fast indtægt, så det valgte jeg at give en chance – selvom jeg måtte starte helt fra bunden.

Jeg kendte intet til værktøjer eller håndværk. Jeg vidste ikke engang hvad en svensknøgle var. Men jeg er jo stædig, så jeg kom hurtigt efter det, og jo mere viden jeg fik, jo mere spændende synes jeg, at det var. Lidt ligesom Pippi Langstrømpe tænkte jeg: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!” Det er faktisk et citat, som min første mester hos Arla også bad mig huske på.

Af bagveje endte jeg så med at starte som industrioperatør, og min stædighed betalte sig, for jeg endte faktisk med at få 12 til svendeprøven. I dag læser jeg videre til procesoperatør.

Afprøv dine drømme i praksis

Jeg fortalte ham, at der er over 100 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark, og at én af dem nok også kunne interessere ham. Så vi tog en god snak om hans interesser, og så viste det sig, at han faktisk synes eventkoordinatoruddannelsen var rigtig spændende.

Når jeg er på skolebesøg, er der sjældent nogen, der ved hvad det vil sige at være procesoperatør, så det må jeg tit forklare dem. Det handler i bund og grund om at forebygge og løse tekniske problemer i produktionen af diverse produkter, så alt kører som det skal. For mig er det spændende at undersøge, hvordan tingene er sat sammen, og så er det ret sejt at være den, som sørger for, at hele processen bare kører, og at problemerne bliver fikset på stedet.

Da jeg selv gik i udskolingen, ville jeg ønske, at jeg havde vidst, at EUX var en mulighed. Det havde sparet mig for tre hårde år på STX. Så det sørger jeg for at fortælle eleverne, når jeg holder oplæg. De har ret til at vide hvilke muligheder, de har.

Som rollemodel oplever jeg en stor glæde, når jeg kan rykke ved nogle af elevernes forforståelser. Under et skolebesøg var der for eksempel en dreng, der blankt afviste, at en erhvervsuddannelse var noget for ham. Jeg fortalte ham, at der er over 100 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark, og at én af dem nok også kunne interessere ham. Så vi tog en god snak om hans interesser, og så viste det sig, at han faktisk synes eventkoordinatoruddannelsen var rigtig spændende.

Hvis jeg skal give et råd til unge, der er tvivl om deres uddannelses- og arbejdsmuligheder, så må det være: test dine drømme. Afprøv dine muligheder i praksis. Man kan have mange idéer om, hvordan noget er, men det er kun ved at prøve det i praksis, at man bliver klogere.