Nyhed: Lyt til vores nye podcastserie HVA SÅ NU?

Podcast.

Her kan du finde alle afsnittene af vores podcast HVA SÅ NU?

Afsnit 1: Freja vil redde liv – på vej til at blive ambulanceredder

I denne episode møder du Freja på 23 år, som er i gang med at uddanne sig til ambulancebehandler. 

Freja har altid vidst, at hun ville arbejde med mennesker og have en hverdag, hvor ikke to dage er ens. Derfor er hun i gang med uddannelsen som ambulanceredder.

Hvordan er det egentlig at arbejde i en ambulance? Og hvad er det, Freja synes er så spændende ved faget? Det kan du høre meget mere om i denne episode.

Afsnit 2: Sofie har muskelsvind, men tog sin drømmeuddannelse

I denne episode møder du Sofie på 23 år, der arbejder som hotelreceptionist.

Sofie er født med muskelsvind, hvilket har gjort vejen til uddannelse svær, og hun har mødt modstand både fra sig selv og fra systemet. Men modgangen har ikke stoppet hende. 

Hør hvorfor Sofie drømte om at arbejde på hotel – og hvordan hendes vej til uddannelsen har været.

Afsnit 3: Otto og Toki – en magisk sommer ændrede deres fremtid 

I denne episode møder du Otto og Toki, begge 22 år.

De lærte hinanden at kende i gymnasiet i Holbæk, hvor de gik i samme klasse. Midt i gymnasiet valgte Toki dog at droppe ud og i halvandet år fortsatte Otto uden sin gode ven.

Ingen af dem vidste dengang, at Toki senere skulle inspirere Otto til at vælge en helt ny retning. Nu arbejder de sammen som anlægsgartnere.

Afsnit 4: Amalie er kvindelig mekaniker og brænder for sit fag

I denne episode møder du Amalie, der er 20 år og i lære som mekaniker.

Tidligere troede Amalie, at hun skulle være kok, men det ændrede sig i 9. klasse og i stedet endte Amalie som mekaniker – en branche, hvor der traditionelt er flest mænd.

Hvordan fandt Amalie ud af, at det var den rigtige vej? Og hvordan er det at være kvinde i et mandsdomineret fag? Det kan du høre i denne episode.

Afsnit 5: Karl var den eneste i sin klasse, der valgte en EUD

I denne episode møder du Karl på 18 år fra Vesterbro, som er i gang med uddannelsen som rustfast smed.

Allerede i folkeskolen vidste Karl, at han bedst kunne lide at arbejde med hænderne, og at det sidde stille med bøger ikke rigtig var ham.

Den erkendelse samt en helt særlig mulighed har været med til at bane vejen for den uddannelse, han er i gang med i dag.

Afsnit 6: Amalie er ung leder og har et hjerte, der banker for detailbranchen

I denne episode møder du Amalie på 22 år.

Hun arbejder som Ungeminister i Coop, hvor hun repræsenterer omkring 25.000 unge medarbejdere under 25 år i hele landet.

Men før Amalie fik ansvaret for så mange unge mennesker, tog hun en lederuddannelse inden for detailbranchen – en branche hun har arbejdet i siden hun var 15 år.

Hvordan er det at være leder i en ung alder? Og hvordan har Amalies vej været fra fritidsjob til lederrolle? Det kan du høre i denne episode.

Afsnit 7: Thomas brugte sin EUD som et springbræt videre

I denne episode af møder du Thomas på 24 år.

Thomas startede med en EUX-uddannelse som tømrer, hvor han kombinerede en erhvervsuddannelse med gymnasiale fag, fordi han drømte om at blive ingeniør. Siden har drømmen ændret sig, og i dag er Thomas i gang med at uddanne sig til bygningskonstruktør.

Hans historie viser, at en erhvervsuddannelse ikke er en endestation – men kan være et springbræt til videre uddannelse.

Afsnit 8: Mynte fik at at vide, at hun var for klog til en EUD. Nu deltager hun i DM i Skills

I denne episode møder du Mynte på 20 år, der i gang med uddannelsen som mediegrafiker.

Mynte har altid været både kreativ og fagligt stærk, og derfor valgte hun – ligesom mange af sine venner – gymnasiet. Men gymnasiet viste sig ikke at være den rigtige vej for hende.

Efter nogle omveje fandt hun i stedet frem til mediegrafikeruddannelsen – og i dag er hun så dygtig til sit fag, at hun skal deltage i DM i Skills.

Afsnit 9: Aleksander rejste til Japan under sin uddannelse og forelskede sig i landet

I denne episode møder du Aleksander på 26 år.

Han vidste allerede efter 10. klasse, at gymnasiet ikke var vejen for ham, og derfor valgte han at uddanne sig som gartner. 

Under uddannelsen fik Aleksander mulighed for at tage sit fag med ud i verden. Det førte ham hele vejen til Tokyo i Japan.

I Japan fik Aleksander lov til at nørde sit fag, og derudover fik han mulighed for at udforske landet. 

Deltag gratis i vores bootcamp for nye rollemodeller.

For at blive rollemodel, skal du deltage i en bootcamp.

Det er helt gratis at deltage, og kost og logi betaler vi for.

Lær andre rollemodeller at kende | Lær at formidle din personlige historie | Lær at holde oplæg | Gå i dialog med unge