Jeg fandt min vej til en erhvervsuddannelse gennem sundhedsvæsenet

“Jeg syntes, at arbejdet som SOSU virkede kedeligt baserede på det indtryk, jeg havde. Men dét, jeg vidste dengang, var kun ét lille billede af den virkelighed, jeg kender nu.”

Jeg har altid vidst, at mit arbejde skulle have med mennesker at gøre, og at mine opgaver ikke skulle være for stillestående. Jeg har aldrig haft lyst til at sidde foran en computer hele dagen. Jeg vil langt hellere holde mig i gang.

Det gælder også sportsligt. Jeg ved ikke hvor mange timer, jeg har tilbragt på en fodboldbane, men det er mange – så mange, at jeg i en ret tidlig alder måtte slås med en hel del skader.

Som 12-årig kom jeg i kontakt med en fysioteperaut, der var fastbesluttet på at hjælpe mig og ikke sende mig videre i systemet. Den forskel, han gjorde for mig, kunne jeg ikke være foruden i dag. Han gav mig lysten til at gøre det samme for andre, og derfor besluttede jeg mig allerede dengang for, at jeg gerne ville være fysioterpeaut.

Til en uddannelsesmesse i 8. klasse fandt jeg ud af, jeg kunne læse videre til fysioteperaut gennem SOSU-uddannelsen. Jeg var dog lidt skeptisk over for idéen til at starte med. Jeg syntes, at arbejdet som SOSU virkede kedeligt baserede på det indtryk, jeg havde. Men dét, jeg vidste dengang, var kun ét lille billede af den virkelighed, jeg kender nu.

Heldigvis havde jeg en UU-vejleder, der gjorde mig klogere. Jeg gad ikke bruge tre år på et gymnasium med hovedet i en bog, så da hun fortalte mig om muligheden for at tage en EUX, der kombinerer SOSU-uddannelsen med en gymnasial eksamen, traf jeg min beslutning.

Beboer rørt til tårer til forårsfest

“Én af beboerne kom hen til min chef med tårer i øjnene og fortalte, hvor stor en forskel jeg gjorde for ham.”

Det billede, jeg har af SOSU i dag, er et meget andet end det, jeg havde i 8. klasse.
Man har så mange forskellige arbejdsopgaver i løbet af en dag, som folk slet ikke tænker på eller er klar over, når de hører om uddannelsen. Det var også én af grundene til, at jeg er rollemodel. Jeg vil gerne vise andre, at SOSU-uddannelsen er så meget andet end de fordomme, man kan have. Jeg vil gerne gøre dem klogere

Mit arbejde kræver, at jeg kan sætte mig i mange personers sted, for ingen borger er ens. Det er normalt ikke noget, jeg tænker over til daglig, men så bliver jeg pludseligt mindet om, at det faktisk er dét, jeg gør.

En aften var jeg for eksempel til en forårsfest på min praktikplads – et plejehjem i Vejle. Jeg så festen som en mulighed for at hygge med beboerne, så jeg tænkte egentligt ikke så meget over, hvordan jeg agerede. Men det var der en anden, der gjorde. Én af beboerne kom nemlig hen til min chef med tårer i øjnene og fortalte, hvor stor en forskel jeg gjorde for ham. Det blev jeg virkelig rørt af at høre.

Det er sådanne oplevelser, der gør, at jeg føler, at jeg indimellem hjælper andre på den samme måde, som min fysioterapeau i sin tid hjalp mig.

Benyt dine muligheder for at blive klogere

“Jeg må indrømme, at jeg mest af alt tænkte på uddannelsesmesser som forlængede frikvarterer, da jeg selv gik i udskolingen, men nu står jeg faktisk selv på messerne.”

Jeg må indrømme, at jeg mest af alt tænkte på uddannelsesmesser som forlængede frikvarterer, da jeg selv gik i udskolingen, men nu står jeg faktisk selv på messerne for at fortælle andre om mine oplevelser på SOSU-uddannelsen.

Uanset om det er på messer eller på skolebesøg som rollemodel ønsker at jeg inspirere udskolingselever til benytte de muligheder, de har, for at blive klogere på uddannelser.

For mig er det fuldstændig ligegyldigt, om de vælger at uddanne sig til tømrer, SOSU eller noget tredje – så længe de er klar over deres muligheder. Det er dét, jeg gerne vil hjælpe dem med.