Vi er kommet permanent på finansloven. Læs mere her

Marinus Birkkjær Larsen

Mød Marinus, der arbejder som mejerist og har været rollemodel siden 2022. Marinus er ung og eventyrlysten, og han valgte en erhvervsuddannelse, fordi han elsker praktisk arbejde .

Hvis du elsker Gammel Knas, Vesterhavsost eller måske en gammel Ole, så er det nok en mejerist ligesom Marinus, der har været med til at producerer den.

Vores rollemodel Marinus er mejerist, og hans drøm er at komme ud og arbejde på nogle små mejerier, hvor han har stor indflydelse på produkterne. Men faktisk behøver man ikke nødvendigvis arbejde på et mejeri, bare fordi man er udlært mejerist, for der er mange andre muligheder. Vidste du f.eks., at en mejerist både kan arbejde med at lave øl, medicin, kosmetik og enzymer? 

Marinus har den filosofi, at ingen uddannelse er spildt, og at hvis man fortryder sit valg, så er det ikke værre, end at man bare kan vælge noget andet.

Når er han er ude og holde oplæg som rollemodel, så er det netop dét, han fremhæver for de unge elever: Ingen uddannelse er spildt, og selvom det kan virke afgørende, at vælge den rigtige uddannelse i første hug, så er det ikke verdens undergang, hvis man vælger forkert.

*Videoen er produceret i forbindelse med vores samarbejde med Skills Denmark og Tuborg Fondet. 

Hvis du vil have besøg af rollemodeller som Marinus, kan du booke oplæg her.