Om indsatsten.
Vi arbejder for at forandre opfattelsen af erhvervsuddannelser, nedbryde fordomme og inspirere til en karriere som faglært.
+50%
Af elever oplever i høj grad, at besøget fra rollemodellerne har givet dem mere viden om erhvervsuddannelserne og har gjort dem mere afklarede om deres uddannelsesvalg.
90%
Af tidligere rollemodeller bruger stadig de faglige og sociale kompentencer de fik som rollemodeller.
95%
Af lærere og vejledere er meget tilfredse med rollemodellernes besøg, og samtlige skoler vil anbefale andre at få besøg af rollemodellerne.
Vores mission.
Vejen til en Erhvervsuddannelse arbejder for at forandre opfattelsen af erhvervsuddannelser, nedbryde fordomme om erhvervsuddannelserne og inspirere til en karriere som faglært.
Vi har en vigtig mission foran os: vi skal oplyse de unge om alle de uddannelser, der findes, og vi skal vise dem, hvilke muligheder de har med et svendebrev i hånden. Vi skal gøre op med uddannelsessnobberiet, så ingen unge føler sig forkerte, uanset hvilken uddannelsesvej de vælger.
Som Danmarks største rollemodelskorps af unge med en erhvervsuddannelse har vi en passion for at støtte alle unge i deres uddannelsesvalg. Siden 2016 har vi besøgt over 70.000 elever på skoler landet over og ser frem til at fortsætte dette arbejde. Vi tror på, at vores personlige og ærlige historier kan inspirere andre til at træffe deres egne uddannelsesvalg.
Vores dedikerede rollemodelskorps arbejder for at bryde stereotype forestillinger og motivere andre til at forfølge deres uddannelses- og karrieredrømme. Det handler både om de svære historier, om at fejle, om at rejse sig igen, at turde vælge sin egen vej, at gå imod strømmen, at forfølge en specifik interesse og at turde springe ud i uddannelse.
Vi har det stærkeste kort på hånden: de unge selv. Og vi har fundet en metode, der virker, når det gælder om at inspirere unge til at vælge uddannelse på et oplyst grundlag. En evalueringsrapport fra Rambøll dokumenterer, at antallet af elever, der overvejer at vælge en erhvervsuddannelse stiger med 6 procentpoint efter besøg af rollemodellerne. Og det er vi stolte af, da vi er med til at løse en af de største udfordringer for fremtiden: at sikre mere faglært arbejdskraft.