Kæmpe nyhed!
Vi er kommet permanent på finansloven. Det kan du læse mere om her.
Vi er kommet permanent på finansloven.
Vores indsats, der ellers var finansieret til og med 2026, er i 2024 kommet permanent på finansloven og har derudover fået en øget bevilling.
Det betyder, at vores fantastiske rollemodellers arbejde kan fortsætte, hvilket betyder at endnu flere grundskoleelever i 7. – 10. klasse får uu-vejledning i øjenhøjde og et oplyst grundlag at vælge uddannelse fra.
Det betyder også, at vi fortsat kan arbejde for at gøre op med fordommene om erhvervsuddannelser og give grundskoleelever et indblik i, hvilke muligheder man har med et svendebrev i hånden.
Med permanentgørelsen har vi også fået en øget bevilling på 1,5 mio. kr. i årene 2025, 2026 og 2027. Den øgede bevilling skal finansiere at rollemodellerne også besøger elever på Forberedende Grunduddannelser (FGU) i de 3 år.
Fra 2028 og fremover øges vores bevilling med 0,5 mio. kr. årligt.
Vi er selvfølgelig utroligt glade for, at vores rollemodellers store og givtige indsats anerkendes, og vi glæder os til fremover fortsat at arbejde sammen med dem.