Bliv rollemodel.
Er du igang med en EUX eller EUD og vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge? Så bliv rollemodel.
For at blive rollemodel skal du:
Være i gang med en EUD eller EUX
Være mellem 17 og 28 år
Have stor faglig stolthed
Tage på skolebesøg én gang om måneden
Deltage i vores næste bootcamp
Være rollemodel i minimum 3 måneder
Som rollemodel får du:
Mulighed for at inspirere andre unge
Professionel træning i at holde oplæg
Kompetencer til dit CV
Et netværk af andre unge faglærte
En sjov og lærerig bootcamp
Løbende sociale arrangementer, fester osv.
Hvordan foregår et skolebesøg?
Det er altid to rollemodeller fra forskellige fag, der holder oplæg sammen. Til oplægget bruges en PowerPoint-præsentation, som vi har lavet på forhånd.
Som rollemodel behøver du ikke have en masse viden om erhvervsuddannelser. Du skal bare tage udgangspunkt i dig selv, dit fag og dine egne erfaringer.
90 minutter
Introduktion til EUD og EUX
Rollemodellernes personlige fortællinger
5 min. pause
EUD-spil
Dialog om uddannelsesvalget
Q&A
60 minutter
Introduktion til EUD og EUX
Rollemodellernes personlige fortællinger
Q&A
45 minutter
Rollemodellernes personlige fortællinger
Spørgsmål
Deltag gratis i vores bootcamp for nye rollemodeller.
For at blive rollemodel, skal du deltage i en bootcamp. Det er helt gratis at deltage, og kost og logi betaler vi for.
Materiale til rekruttering
Vil du hjælpe os med at finde nye rollemodeller?
Vi har udarbejdet forskelligt materiale, som du kan bruge til at sprede budskabet.
(Folderen kan også sendes til dig på tryk – kontakt Anna på anna@eeo.dk)
Ofte stillede spørgsmål
Skal man have erfaring for at blive rollemodel?
Det er ikke nødvendigt at have erfaring. Det er de færreste, der har erfaring med at holde oplæg, når de starter. Det vigtigste er, at du har mod på at lære det og brænder for at videreformidle din faglige stolthed til andre unge.
Hvad sker der, når man har ansøgt om at blive rollemodel?
Når vi har modtaget en ansøgning, kontakter vi ansøgeren inden for en uge og aftaler tid til en telefonsamtale. Samtalen varer cirka 30 minutter, og foregår typisk med videoopkald. Samtalen handler om at finde ud af om ansøgeren vil egne sig som rollemodel, og om at sætte ansøgeren grundigt ind i, hvad det vil sige at være rollemodel hos os.
Får rollemodeller refunderet transportudgifter?
Ja. Man er selv ansvarlig for at arrangere transport til både bootcamp, og når man skal på skolebesøg. Efterfølgende udfylder man en refusionsformular. Kører man i bil er taksten 2 kr/km. Benytter rollemodellen offentlig transport, sendes bilag (billede af billet) sammen med kørselsrefusionssedlen.
Hvordan foregår lønkompensation?
Når en rollemodel skal på skolebesøg eller deltage i andre events med EEO, betaler vi lønkompensation for det samlede antal timer, rollemodellen har været væk fra arbejde, inkl. transporttid. Kompensationen svarer til rollemodellens timeløn inkl. pension og ferietillæg. Kan rollemodellen ikke nå på arbejde før og/eller efter besøget, betaler vi kompensation for det antal timer rollemodellen skulle have været på arbejde. Man kan få lønkompensation på to måder:
1) Virksomheden opkræver lønkompensation gennem faktura
I fakturaen skal det fremgå, hvilke dage og hvor mange timer rollemodellen har været på skolebesøg.
Faktura sendes til rollemodel@eeo.dk
2) Rollemodellen får udbetalt lønkompensation på sin nemkonto
Rollemodellen udfylder selv en timeseddel, i slutningen af hver måned, for de timer han/hun har brugt på skolebesøg. Som arbejdsgiver kan man dermed trække de timer fra rollemodellernes løn.